Anna
Anna “Hvis der er én ting, du gerne vil have, at andre ved om det at være ordblind – hvad skulle det så være?”
Uge 40 · Ordblindeugen 2026Fokus på
Fokus på
ordblindhed.dysleksi
Vi taler ofte om ordblindhed. Her gør vi noget andet: Vi lytter til mennesker, der selv er ordblinde. Fire stemmer deler deres erfaringer – og du finder gratis aktiviteter, undervisningsforløb og værktøjer til lærere og elever.
10 spørgsmål · ca. 3 minutterHvad ved du om ordblindhed?
Test din viden om ordblindhed, myter og læse- og skriveteknologi.
Start quizzen →Fortalt med egne ord
Ordblinde fortæller
4 mennesker. 4 fortællinger. Ét spørgsmål. Ordblindhed opleves forskelligt – her fortæller mennesker med ordblindhed selv om det, de gerne vil have andre til at vide.
Vi har stillet alle det samme spørgsmål:“Hvis der er én ting, du gerne vil have, at andre ved om det at være ordblind – hvad skulle det så være?”
Anton
Anton “Hvis der er én ting, du gerne vil have, at andre ved om det at være ordblind – hvad skulle det så være?”
Ester
Ester “Hvis der er én ting, du gerne vil have, at andre ved om det at være ordblind – hvad skulle det så være?”
Jakob
Jakob “Hvis der er én ting, du gerne vil have, at andre ved om det at være ordblind – hvad skulle det så være?”
Vidste du det?
Kort om ordblindhed
Ordblindhed er et usynligt handicap, som især gør det svært at koble bogstaver og sproglyde sikkert og hurtigt. Her er nogle få fakta, der er gode at kende.
8 %
Omkring 500.000 danskere
Det præcise antal kendes ikke, men den nyeste vurdering, som Ordblindeforeningen henviser til, er omkring 8 % af befolkningen.
Kilde: Ordblindeforeningen ↗≈ 1 ud af 8
I 9. klasse
I skoleåret 2024/25 var cirka 13 % af en 9.-klasseårgang registreret testet ordblinde gennem deres skoletid.
Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet ↗🧠
Ikke intelligens
Ordblindhed siger ikke noget om, hvor intelligent et menneske er. Vanskeligheden ligger i læsning og stavning – ikke i evnen til at tænke, forstå eller få idéer.
👀
Et usynligt handicap
Man kan ikke se på et menneske, om det er ordblind. Og to mennesker med ordblindhed kan opleve meget forskellige udfordringer.
🎧
Flere veje til tekst
Oplæsning, lydbøger, tale-til-tekst og andre læse- og skriveteknologier kan give adgang til indhold og støtte arbejdet med læsning og skrivning.
📖
Ordblindhed forsvinder ikke
Ordblindhed er vedvarende, men gode strategier, undervisning og teknologi kan gøre en stor forskel i skole, uddannelse og arbejdsliv.
5–10 minutter
01
02
03
04
05
06
Tænk over det
Små opgaver til makkerpar, grupper eller hele klassen. Der er ikke altid ét rigtigt svar – pointen er at blive mere opmærksom på, hvordan ordblindhed kan opleves.
Hvad hørte du?
Se to videoer under Ordblinde fortæller. Find én ting, personerne oplever ens – og én ting, de oplever forskelligt.
💬 Tal sammen i 2 minutter.
Læs højt?
En elev bliver bedt om at læse højt foran klassen og siger nej. Hvilke grunde kan der være til det, som de andre i klassen ikke kan se?
👀 Prøv at se situationen fra elevens side.
Er det snyd?
En elev får teksten læst højt digitalt, mens andre læser med øjnene. Har eleverne fået den samme faglige opgave?
Det interessante er forskellen på at gøre det samme og at få mulighed for at arbejde med det samme indhold. Tal om, hvornår et hjælpemiddel ændrer opgaven – og hvornår det blot giver adgang til den.
Med ørerne
Lyt til en kort fortælling eller et radiodrama. Hvad kan du forstå og analysere uden først at skulle afkode teksten med øjnene?
🎧 Læg mærke til stemme, musik, pauser, lyde og stemning.
Hvis du var læreren …
I en klasse har flere elever svært ved lange tekster. Nævn tre måder læreren kan gøre det lettere for alle at deltage – uden at sænke det faglige niveau.
✏️ Skriv tre idéer sammen.
Samme mål – forskellige veje
Hvad er vigtigst: at alle arbejder på præcis samme måde, eller at alle får mulighed for at vise, hvad de ved og kan?
⚖️ Begrund jeres svar med et eksempel.
De har også taget ordet
Kendte stemmer
Ordblindhed findes overalt. Her er seks danskere, som offentligt har fortalt om deres ordblindhed og om de erfaringer, de har gjort sig.
Skuespiller
Ghita Nørby
Ghita Nørby har fortalt om, hvordan hun som ordblind har fundet sine egne måder at arbejde med store manuskripter på – blandt andet ved at lave personlige markeringer i teksten.
Hun har fundet sine egne veje ind i teksten.
Læs historien ↗
Foto: Mogens Engelund, CC BY-SA 3.0 / Wikimedia Commons
TV-vært, skuespiller & forfatter
Mille Gori
Mille Gori, kendt som Motor Mille, fortæller åbent om sit liv som ordblind og om, hvordan ordblindheden har påvirket både hendes skolegang, liv og karriere.
Hun fortæller om at finde egne veje og bruge kreativitet som en ressource.
Læs om foredraget “Mit liv som ordblind” ↗
Foto: Legoland Billund Resort, CC BY 3.0 / Wikimedia Commons.
Musiker & musikproducer
Thomas Blachman
Thomas Blachman har fortalt, at hans ordblindhed tidligt sendte ham ind i et kreativt rum. Han fremhæver samtidig, at ordblinde er forskellige og ikke skal puttes i én kasse.
“Min ordblindhed sendte mig ud i et kreativt rum.”
Læs interviewet ↗
Foto: Mogens Engelund, CC BY-SA 3.0 / Wikimedia Commons.
TV-vært
Bubber
Bubber har fortalt åbent om, hvordan han i mange år forsøgte at komme uden om læsning, og hvordan han senere arbejdede med at lære at læse.
“I mange år troede jeg, at jeg manglede noget, fordi jeg ikke kunne læse.”
Foto: Knud Winckelmann, CC BY-SA 3.0 / Wikimedia Commons
Komiker & tekstforfatter
Omar Marzouk
Omar Marzouk har fortalt om stavefejl, usikkerhed og om tidligere at skjule sin ordblindhed. Senere valgte han at være åben om den.
“Ordblinde skal også have lov at deltage i den offentlige debat på lige fod med alle andre.”
Læs interviewet ↗
Foto: Simon Wedege Petersen, CC BY-SA 3.0 / Wikimedia Commons
Direktør & tidligere politiker
Karsten Lauritzen
Karsten Lauritzen har fortalt om ordblindhed i uddannelse og arbejdsliv, og om hvordan skriftlige opgaver kan tage længere tid. Han bruger blandt andet digitale værktøjer som støtte.
“Jeg er langsommere til skriftlige produkter, det tager mig lang tid.”
Læs interviewet ↗
Foto: Søren Amdi Nielsen, CC BY-SA 3.0 / Wikimedia Commons
Tal sammen: Hvad er forskelligt i de seks historier? Hvilke strategier og styrker beskriver de? Og hvorfor kan det gøre en forskel, når kendte mennesker fortæller åbent om ordblindhed?
Fra afkodning til deltagelse
Til læreren: Flere veje ind i litteraturen
Ordblindeugen kan være en anledning til at se på, hvordan vi giver elever adgang til fagligt indhold. Inklusion handler ikke kun om særlige hjælpemidler til enkelte elever. Det kan også handle om at lade hele klassen møde litteratur gennem flere modaliteter. Radiodrama, lydfortællinger og lydbøger kan åbne fortællingen gennem ørerne – og lytning kan arbejdes med aktivt og fagligt.
Et spørgsmål til teamet:Skal man være god til at afkode tekst for at være god til litteratur?
01
Før lytning · Åbn ørerne
Giv eleverne et lyttefokus: Hvilke lyde hører du? Hvad fortæller stemmen? Hvilken stemning skabes? Lad dem evt. notere tre ord eller tegne det, de forestiller sig.
Giv eleverne et lyttefokus: Hvilke lyde hører du? Hvad fortæller stemmen? Hvilken stemning skabes? Lad dem evt. notere tre ord eller tegne det, de forestiller sig.
02
Under lytning · Stop og genlyt
Brug korte stop. Genlyt 20–30 sekunder og undersøg fx reallyd, effektlyd, pauser, musik og stemmeføring. Det gør lytning aktiv og undersøgende.
Brug korte stop. Genlyt 20–30 sekunder og undersøg fx reallyd, effektlyd, pauser, musik og stemmeføring. Det gør lytning aktiv og undersøgende.
03
Efter lytning · Tal før I skriver
Lad eleverne først dele deres forståelse mundtligt to og to. Derefter kan de vælge at skrive, indtale eller på anden måde fastholde deres analyse.
Lad eleverne først dele deres forståelse mundtligt to og to. Derefter kan de vælge at skrive, indtale eller på anden måde fastholde deres analyse.
04
Perspektiv · Fra radiodrama til lydbog
Tal om, at litteratur kan mødes på flere måder. En bog kan læses med øjnene, læses med oplæsning eller opleves som lydbog. Adgangen er forskellig – det faglige arbejde kan stadig være fælles.
Tal om, at litteratur kan mødes på flere måder. En bog kan læses med øjnene, læses med oplæsning eller opleves som lydbog. Adgangen er forskellig – det faglige arbejde kan stadig være fælles.
🎭
Forløb hos Radiodrama.dk
Radiodrama.dk har undervisningsmaterialer til bl.a. Havets folk, Hedda, Sorte Kors, Mørkevandring, Lilith, Isolation og flere andre lydfortællinger til udskolingen.
Se undervisningsmaterialer ↗👂
En enkel lytteøvelse
Afspil ét minut uden introduktion. Eleverne skriver eller indtaler: Hvad ved jeg? Hvad tror jeg? Hvad hørte jeg, som fik mig til at tro det? Genlyt derefter og find konkrete lydlige beviser.
📚
Lydbogen som reel adgang
Brug lydbøger som en legitim vej til litteratur – ikke kun som nødløsning. Kombinér gerne lyd og tekst, når det giver mening, og lad samtalen handle om forståelse, fortolkning og oplevelse.
Fra lytter til producent
Lav jeres eget radiodrama
Når eleverne har arbejdet med radiodrama og undersøgt, hvordan stemmer, musik, reallyde, effektlyde og pauser skaber en fortælling, kan de selv prøve kræfter med genren.
Eleverne kan bruge SOSORDs radiodrama-værktøj, som åbner direkte i browseren. Har skolen adgang til Skoletube, kan radiodramaet også produceres og redigeres i WeVideo.
Forslag til arbejdsproces
💡 1. Find idé og handling
📝 2. Lav sceneplan og manuskript
🎭 3. Fordel roller
🎤 4. Optag stemmer
🔊 5. Tilføj lyde og musik
🎚️ 6. Redigér og justér lyd
👂 7. Lyt igennem og ret
📦 8. Eksportér og aflever
Inspiration: Radiodrama.dk samler radiodrama, podcasts, lydfortællinger og undervisningsmaterialer og tilbyder materiale til både udskoling, mellemtrin og indskoling. SOSORD linker til materialerne – de tilhører Radiodrama.dk og bruges efter deres vilkår.